Julie

Julie er 22 år gammel og går på EUD efter nogle år uden for skole-regi, efter hun blev færdig på behandlingsskolen med en delvis færdiggjort eksamen. Julie fik en diagnose indenfor psykiatrien da hun var 12 år gammel og led af spiseforstyrrelse. I dag er Julie kommet sig helt efter sin anorexi-sygdom, men oplever stadig tendens til depression. Tilknytningen til en af Idræt for Sindets foreninger, hvor Julie mødes med ligesindede og løber 2 gange om ugen er livsvigtigt for at Julie føler sig balanceret i hverdagen.

Behov

  • Behov for en tryg opstart
  • Behov for ikke at skulle forklare sig
  • Mulighed for særaftaler
Gør som Julie – find din sport HER
close-icon

Andreas

Andreas er 13 år gammel og går i en almen klasse, med lidt ekstra støtte til enkelte fag og lektier. Familien er udfordret på økonomien til foreningskontingentet, men er glad for muligheden for at få fritidspas i deres kommune, hvor de også fik lidt starthjælp til udstyr. Efter Andreas startede til tennis er han blevet venner med flere af de andre på holdet – også i skolen. Det er ikke længere nødvendigt for Andreas med en særlig aftale om at træneren ikke ‘hiver ham frem i spotlightet’ til træning – i dag har han det meget bedre med fx at vise hvordan en øvelse skal udføres, når træneren beder om det.

Behov

  • Skal kunne spejle sig i holdet
  • Behov for social tryghed
  • Behov for trænerkontakt
Gør som Andreas – find din sport HER
two columns style card

Andreas 13 år

Tennisspiller

Gør som Andreas – find din sport HER
close-icon

Daniel

Daniel er 29 år gammel og er para-elite-udøver indenfor boccia med gentagende EM og VM deltagelser bag sig. Daniel har gennemført den almene folkeskole med støtte fra en personlig hjælper og lidt særlige vilkår til eksamenerne. Daniels passion for boccia startede da han var 16 år og oplevede at han havde brug for nogle flere fællesskaber omkring sig. Boccia var det perfekte valg. I dag træner Daniel 2 gange ugentligt, på et hold hvor både mennesker med og uden handicap er med.

Behov

  • Behov for gode adgangsforhold
  • Eventuelt fysisk tilpasning i sporten
  • Eventuelt hjælp under træningen
Gør som Daniel – find din sport HER
two columns style card

Daniel 29 år

Bocciaspiller

Gør som Daniel – find din sport HER
close-icon

Peter

Peter er 15 år og startede egentlig i en gruppeordning ved skolestart, men blev efterfølgende flyttet til en specialklasse og har de sidste 2 år gået på specialskole for børn og unge med ADHD. Peter kan fint indlære det som skolen kræver, men er udfordret på at fastholde koncentrationen og fokusere på dét der kræves, hvilket gør det meget udfordrende at følge med. Derfor kan det være svært helt at finde ud af hvor han bedst hører til, i de forskellige sociale sammenhænge og fritidsfællesskaber.

Peter har forsøgt sig på almen-hold med sine venner, men det fungerer bare ikke. På special-fodbold-holdet er der dog præcis den støtte Peter har brug for, samtidig med at han er en af de bedste på holdet – og dét er en fed følelse! Og så er Peter vild med at de er en mindre gruppe fra holdet der også mødes virtuelt og spiller FIFA sammen.

Behov

  • At vide hvad der skal ske
  • Skal opleve sig som en succes
  • Behov for tid til at vænne sig til nye ting og krav
Gør som Peter – find din sport HER
two columns style card

Peter 15 år

Fodboldspiller

Gør som Peter – find din sport HER
close-icon

Marie

Marie er 9 år gammel og går i specialklasse for børn indenfor autismespektret. Marie trives kun når der er helt tydelig struktur og systematik omkring hende. Derfor var Marie heller ikke i tvivl om at netop dette floorballhold føltes helt rigtig, fordi træningen er meget struktureret og handler om at ’gøre-efter’ og øve sig igen og igen – og dét er Marie mester til. Holdet er et specialhold, for dér er genkendeligheden aller størst – dels bliver programmet gennemgået på forhånd og dels er mindst halvdelen det samme som fra sidste træning. Og så afholder holdet typisk sine egne sociale arrangementer, som ikke er helt så store, som dem i klubben.

Behov

  • Behov for tydelig visuel vejledning og struktur
  • Behov for forberedelse og genkendelighed
  • Behov for at have lidt ’space’ omkring sig til træning
Gør som Marie – find din sport HER
two columns style card

Marie 9 år

Floorball spiller

Gør som Marie – find din sport HER
close-icon

Esma

Esma er 21 år gammel. Har tidligere gået i specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og går nu på STU. Esma er udfordret på at verden omkring hende går lidt for stærkt til at hun altid kan følge med i hvad der sker. Derfor er Esma virkelig glad for håndboldholdet, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden – fx hvis man bliver ked af det eller slet ikke har scoret nogen mål under træningen. Ud over træningen elsker Esma også at være med til alle de sociale arrangementer gennem året, men det bedste er nu alligevel årets medalje som man får til sommerfesten hvert år.

Behov

  • Behov for en genkendelighed og gentagelser
  • Behov for sociale relationer til trænerne
  • Behov for at blive ’passende udfordret’
Gør som Esma – find din sport HER
two columns style card

Esma 21

Håndboldspiller

Gør som Esma – find din sport HER
close-icon

Frederikke

Frederik er 11 år gammel og går på specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det kan være svært for Frederikke at give udtryk for præcis hvad hun tænker, men da muligheden bød sig, var hun ikke i tvivl: Frederikke pegede gentagende gange på kampsport som netop hendes sport! I dag har Frederikke gået til karate i mere end et år og der er nu flere dele af træningen, som Frederikke deltager helt selvstændigt i – og så er der dele hvor én juniortræner går ind og guider. Men det er ikke længere mor og far der er med inde på træningsmåtten og det er Frederikke meget tilfreds med – hun elsker at få gi’en på og tage af sted til karate-træningen.

Behov

  • Behov for støtte til gennemførelse af aktiviteterne
  • Behov for konkrete og visuelle anvisninger under træningen
  • Behov for få enkle øvelser og meget lav kompleksitet
Gør som Frederikke – find din sport HER
two columns style card

Frederikke 11 år

Karate-kæmper

Gør som Frederikke – find din sport HER
close-icon

Adam

Adam er 10 år gammel og går i specialskole for børn og unge med multiple handicap. Familien er udfordret på økonomien til svømning, fordi det er tre gange så dyrt som et alment hold, men heldigvis har de fået hjælp til at få kontingentet godkendt som merudgift af kommunen. Adam elsker at bevæge sig frit i vand og derfor elsker han svømning og vil helst ikke op af vandet igen. Adams forældre er især vilde med at Adam er i gang med at lære en ’bjærge-teknik’ så Adam kan lære at holde sig flydende i vand – måske helt uden hjælp! Adam har altid mor eller far med i vandet, ligesom de andre på holdet. Og på trods af at de kun er 5 på holdet, er der altid masser af gang i den med musik og grin til træningen.

Behov

  • Behov for egen personlig hjælper
  • Behov for særlig strukturel støtte omkring træningen
  • Behov for særlig trænerkapacitet
Gør som Adam – find din sport HER
close-icon

Christopher

Christopher elsker fodbold. Men det var bare mega svært at være en del af et hold. Efter flere forsøg i forskellige fodboldklubber og efter en længere periode, hvor Christopher ikke kunne overskue at gå i skole, startede Christopher op i en fodboldklub, hvor han sammen med en træner trænede fodbold én gang om ugen, kun de to. Løsningen blev fundet i samarbejde med skolen og familiens sagsbehandler, hvor der blev lavet en aftale med foreningen om eneundervisning i 6 måneder, med målet om at i slutningen af perioden at være klar til at deltage på et mindre hold, hvilket lykkedes som planlagt. Faktisk allerede efter nogle få måneder ændrede træningen sig til at de var 3-4 drenge på nu et lille hold. I dag er Christopher en del af et fodboldhold med ca. 8 andre og de har en fest til hver træning.

Behov

  • Behov for meget tæt trænerkontakt
  • Behov for ikke at blive distraheret
  • Behov for særlig aftaleramme omkring træningen
Gør som Christopher – find din sport HER
two columns style card

Christopher 10 år

Fodboldspiller

Gør som Christopher – find din sport HER
close-icon

Hvem er du?

Vælg den atletiske profil der passer
bedst til dig og find din sport.

two columns style card
two columns style card

Psykisk sårbarhed

Til dig der har brug for ikke hele tiden at forklare dig og hvor der er plads til at være med når overskud og dagsformen passer til det.

Almene hold eller samme særlige behov med psykisk sårbarhed og psykiatri

two columns style card

Socialt støttebehov

Til dig der har brug for lidt ekstra plads og forståelse på holdet, hvor du kan lave konkrete aftaler der hjælper dig til at være med.

Almene hold med støtte til det sociale.

two columns style card

Fysisk hensyn og kompensering

Til dig der har brug for konkret tilpasning omkring holdet og sporten så du også kan være med.

Alment hold eller samme særlige behov på holdet med fysisk funktionsnedsættelse

two columns style card

Klar struktur i træningen

Til dig der elsker en fast planlægning og tydelige anvisninger

I mellemrummet mellem almene hold og specialhold ved fx ADHD og Autisme.

two columns style card

Klar struktur og mange gentagelser

Til dig der vil have en fast plan med gentagelser, tydelige ansvisninger og gerne en visuel beskrivelse også.

Fx ved udviklingshæmning i kobling med ADHD eller Autisme.

two columns style card

God tid og praktisk støtte

Til dig der har brug for hjælp og støtte ind imellem – det kan være til et snørebånd der er gået op eller til at huske om venstre nu er venstre eller højre?

Fx langsommere udvikling med indlæringsvanskeligheder.

two columns style card

Støtte under aktiviteten

Til dig der har brug for at blive guidet gennem træningen mange gange, før du selv kan være initiativtager til øvelser og deltagelse.

Fx ved en langsom og rolig tilgang til verden med udviklingshæmning

two columns style card

Afhængig af hjælpere

Til dig der fast har en hjælper med dig rundt og som har brug for støtte før, under og efter træningen – fx til lift og kommunikation.

Fx ved flere forskellige funktionsnedsættelser.

two columns style card

Èn-til-én eller meget små hold

Til dig der har brug for ikke at blive distraheret af andre deltagere på holdet, eller som langsomt skal guides ud i sociale sammenhænge.

Fx ved ufrivilligt skolefravær, udadreagerende adfærd eller med behov for at være alene.

Følg os på Instagram

@specialsport.dk

Følg os her